Hvordan 1 times hurtig gang kan være til gavn for mennesker med slidgigt
Ny forskning undersøger fordelene ved fysisk aktivitet, såsom hurtig gang, på mobilitet og evnen til at udføre daglige opgaver blandt ældre, der lever med knæartrose.
Slidgigt er den mest almindelige form for gigt blandt seniorer i USA.
Især knæ slidgigt rammer 10-13 procent af befolkningen i alderen 60 år og derover, og denne procentdel stiger så højt som 40 blandt mennesker ældre end 70 år.
Der er i øjeblikket ingen kur, og behandlingen består ofte af smertestillende medicin eller knæoperationer, afhængigt af hvor avanceret sygdommen er.
Ifølge nogle skøn forstyrrer tilstanden signifikant deres daglige liv for ca. 2 ud af 5 personer med symptomatisk knæartrose.
Ny forskning, der vises i American Journal of Preventive Medicine, undersøger virkningerne af fysisk aktivitet på handicap induceret af knæartrose.
Dorothy Dunlop, Ph.D., professor i forebyggende medicin ved Northwestern University Feinberg School of Medicine, i Chicago, IL, er hovedforfatter af forskningen.
Walking sænker handicaprisikoen med 85 procent
Prof. Dunlop og kolleger analyserede data fra over 1.500 voksne, hvis medicinske oplysninger var indsamlet som en del af det nationale slidgigtinitiativ.
Deltagerne levede alle sammen med slidgigt og oplevede smerter, smerter og stivhed i deres underekstremiteter som et resultat. De havde dog ikke noget handicap, da de startede undersøgelsen.
Forskerne brugte accelerometre til at overvåge deltagernes fysiske aktivitet og følge dem klinisk i en periode på 4 år.”Vores mål var at se, hvilken slags aktivitet der kunne hjælpe folk med at forblive handicappede,” forklarer professor Dunlop.
Analysen afslørede, at 1 ugentlig times moderat til kraftig fysisk aktivitet hjalp deltagerne med at opretholde standardniveauer af fysisk evne.
Deltagere, der i det mindste fik så meget fysisk aktivitet, havde for eksempel ingen problemer med at udføre daglige opgaver, såsom at klæde sig på, bade, gå over rummet eller krydse gaden hurtigt og sikkert.
Mere specifikt sænkede en ugentlig times træning risikoen for mobilitetsrelateret handicap med 85 procent og den daglige levers handicap, men næsten 45 procent. For deltagerne tælles en aktivitet som rask gang som moderat til kraftig træning.
Ved afslutningen af undersøgelsesperioden gik 24 procent af de seniorer, der ikke deltog i en ugentlig times træning, så langsomt, at de ikke kunne krydse gaden, før trafiklysene skiftede, og 23 procent sagde, at de havde problemer med at udføre deres regelmæssige morgenopgaver.
Retningslinjer skal muligvis ændres
I henhold til gældende regeringsretningslinjer skal alle seniorer deltage i mindst 2,5 timers fysisk aktivitet med moderat intensitet hver uge for at reducere risikoen for kronisk sygdom.
Men et sådant niveau af fysisk aktivitet kan være sværere at opnå for mennesker, der er inaktive på grund af smerter i underekstremiteterne, siger professor Dunlop.
”Vi håber, at dette nye fund inden for folkesundhed vil motivere et mellemliggende fysisk aktivitetsmål,” forklarer hun. ”En time om ugen er et springbræt for mennesker, der i øjeblikket er inaktive. Folk kan begynde at arbejde hen imod det. ”
”Dette er mindre end 10 minutter om dagen for folk at bevare deres uafhængighed. Det er meget gennemførligt. "
Professor Dorothy Dunlop, Ph.D.
"Denne minimumstærskel kan motivere inaktive ældre voksne til at begynde deres vej mod en fysisk aktiv livsstil med den brede vifte af sundhedsmæssige fordele fremmet af fysisk aktivitet."
